Landmand

Landmænd der bruger avanceret laserbehandling kan være med til at sikre et bæredygtigt og ansvarligt landbrug. Vores laserbehandling til mastitis har en bred vifte af fordele for landmændene og vores samfund.

Kontakt os

Landmandens fordele

Yverbetændelse er en betragtelig omkostning i mælkeproduktionen. Vores behandling kan i langt de fleste tilfælde reducere sygdomsperioden ned til 2-4 dage. Dette betyder, at koen hurtigt er tilbage i produktionen, endda med samme mælkeydelse og mælkekvalitet som før sygdomsperioden, hvilket normalt ikke er tilfældet ved brug af antibiotika.

Da der ikke bruges antibiotika i vores behandling, skal mælken fra den syge ko ikke kasseres, men kan bruges til kalvene, så ingen spild!

Vi har i de forløbne måneder oplevet en reduktion af tre-pattede køer. Det betyder, at landmændene selv kan vælge, hvilke køer, der tages ud af produktion i stedet for at aflive de syge dyr.

Alt i alt giver vores behandling en bedre bundlinje for landmanden.

Ansvarlig produktion

Landmænd i dag fokuserer på at nedbringe både CO2  og brugen af antibiotika, og det kan vi hjælpe med til.

I vores behandling bruger vi ikke antibiotika, som er med til at øge koens CO2 udledning, og vi har også kureret køer, der har været syge med antibiotika resistente bakterier.

Ved at undgå brugen af antibiotika til behandling af mastitis, hjælper vi med til at reducere risikoen for udvikling af antibiotikaresistente bakterier hos både mennesker og dyr.

”Kortere sygdomsperiode giver sundere køer, og sundere køer lever længere”, er vores motto.

Vi har haft ekstra fokus på de førstegangsfødende køer; – at sikre de hurtigt bliver raske og forhåbentlig forbliver raske længe. Vi har kun været i gang siden efteråret 2022, så vi har endnu ikke data på langtidseffekten., men indtil videre bliver ”vores” køer ikke lige så hurtigt syge igen, som det var tilfældet, da de fik antibiotika kure.  Vi har derfor en stor forhåbning om, at vores fokus på de førstegangsfødende resulterer i en generation af køer, der lever længere, så udskiftning af bestanden ikke længere behøver at ligge på ca. en tredjedel, men kan reduceres væsentligt. Endnu en ting, der er med til at reducere CO2 aftrykket.

Dyrvelfærd og dyresundhed

For landmændene er dyrevelfærd og dyresundhed altafgørende.

Vores behandling forbedrer dyrevelfærden ved at reducere risikoen for bivirkninger af antibiotika og ved at tilbyde en ikke-invasiv og smertefri behandlingsmetode.

Behandlingen kan starte så snart der er tegn på mastitis, hvilke medvirker til en kort sygdomsperiode samt hurtigere raske og sunde køer.

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information.